Behøver jeg at sige efternavnet? Jeg tror, det ikke. I tænker nu på svindel og manipulation i den akademiske dansktop. Og måske lidt på mus. Milena Penkowa holdt i aftes foredrag om innovationskraft i netværket WOW Exenet. Og her mødte jeg en umiddelbart seriøs, saglig og sympatisk person.

Jeg kunne godt lide hende, men jeg kommer ikke til at tage hende i forsvar, hvilket ellers var tendensen blandt tilhørende. Jeg gider ikke tage stilling til hendes skyld, for det er der i så rigelig grad diverse videnskabelige råd, der gør. I forhold til sagen ærgrer jeg mig egentlig bare mest over alle de ressourcer, der bruges på den. Pyh ha, vi kunne have fået meget forskning i stedet!

Men jeg gider godt tage stilling til hendes strategi for håndtering af pressen. Jeg spurgte hende til det, og hun svarede ærligt, at hendes strategi om at stå til rådighed, være åben og invitere inden for i sit liv havde slået fuldstændig fejl. Tavshed og utilnærmelig havde været en bedre strategi. I dag har hun som konsekvens valgt kun at kommunikere i én kanal, hendes eget website. Klogt! Her har jeg ikke så mange læsere, sagde hun, men til gengæld bliver jeg aldrig fejlciteret.

Egentlig talte Milena Penkowa ikke så meget om sin sag, for hun var jo (modigt) inviteret af WOW Exenet til at tale om innovationskraft. Og hendes beskrivelse af, at innovation kræver tre faktorer, creative thinking skills, internal motivation og competencies, var interessant. Desuden talte hun meget om ”the healthy brain”, og om hvordan kost, motion og mentaltræning havde enorm indflydelse på de neurale netværk i hjernen.

Og her bliver jeg simpelthen nødt til at lave et irrelevant indskud. For hjerneforskningen har påvist, at mænd, der ligger på sofaen og ser en fodboldkamp aftenen før, de selv skal spille, påviseligt spiller relativt bedre i kampen end de mænd, der ikke har ”forberedt sig”. Hmmm har jeg kun at sige til det…

Tilbage til Milena Penkowas kamp for at gøre hjerneforskning forståeligt for pøblen. For ja, foredraget var bestemt en populistisk fremstilling af kompliceret videnskab, men jeg fornemmede, at der lå substans bag. Begavelsen, der fik hende igennem PhD-studiet på halv tid, kunne sagtens mærkes. Og Milena Penkowa er vitterligt en dygtig formidler, noget end ikke et videnskabeligt råd kan tage fra hende.

Til sidst blot en advarsel: Hun er ved at tage jagttegn!