Tanken med dette blogindlæg var at skrive et klogt og skarpt indlæg om den omsiggribende ten-dens til, at kloge hoveder i vores branche argumenterer mere om mere for at lade forbrugerne selv formidle reklamerne til andre forbrugere. Vi skal ikke længere bruge penge på medieindrykninger og forstyrre forbrugerne uønsket, lyder synspunktet. Vi skal i stedet involvere forbrugerne i vores budskaber på en måde, så de selv ønsker at blive en del af budskabet og formidle det videre.

Disse synspunkter er det rene vrøvl. Sodavand, vaskepulver, banker, forsikringsselskaber og hundredevis af andre produkter bliver aldrig så interessante for forbrugerne, at de vil påtage sig opgaven at involvere sig i budskaberne og bringe dem videre. I få, enestående tilfælde javist – men ikke som regel. Heldigvis da – de fleste har da også et rigtigt liv at leve.

Men jeg har alligevel opgivet at skrive et klogt og skarpt indlæg herom. Det er nemlig allerede skrevet både klogere og skarpere, end jeg nogensinde vil være i stand til. Til gengæld har jeg fået lov at linke til Ole E. Andersens fremragende artikel om emnet: Push skal gøre pull interessant.

Artiklen blev bragt i seneste nummer af Tid og Tendenser, og hvis du ikke allerede har læst den, så kan jeg anbefale den som en realistisk indgang til anden halvleg af markedsføringsåret 2011.

Rigtig god fornøjelse.