Spørge Jørgen

Som førstedagspraktikant kommer man ind af døren med store øjne, vildfarende blikke, svedige håndflader og en kluntet motorik. Man er nok en smule bange for at gøre eller sige noget forkert, som eksempelvis at tage en medarbejders faste plads ved frokostbordet eller sætte alarmen i gang fra morgenstunden. Det er vist ens for alle, der starter et nyt sted.

Der er meget, der kan gå galt de første dage, og der er meget, der SKAL gå galt… Det er jo sådan man lærer af sine handlinger.
Personligt spørger jeg uafbrudt– og ja, det er måske træls for dem, der besidder den viden jeg nu tilstræber (det går tit ud over Christian, der sidder overfor mig), men alle er helt indforstået med, hvordan det er at have en ny medarbejder. Så jeg tog det hele i stiv arm de første dage – også da jeg kom til at lægge telefonen på for tidligt under en viderestilling til en af konsulenterne! For kunden ringede jo tilbage lige bagefter og så fik jeg det gjort rigtigt i anden omgang.

Alt lige fra ’hvor står kaffen?’, ’hvordan udfylder man timeplanerne?’ til ’Christian! Computeren har fået en nedsmeltning!?’ er flittigt brugte fraser fra min første uge. Men det hører jo alt sammen til den læreproces, jeg skal igennem til at starte med. Og nye opgaver får helt sikkert snart læringskurven til at stejle voldsomt over andet end kaffebønnernes placering og CMS-systemer! Her på bureauet får jeg nemlig hele tiden at vide at det kun er ens eget engagement, der sætter grænser… heldigvis! For så ved jeg jo at den eneste begrænsning for mig, er tiden.

Min mavefornemmelse er rigtig god og kollegerne søde og selvom jeg kun er her på tredje dag, er jeg allerede langt mere afslappet end i forgårs.