Når sponsorer scorer selvmål
| Uden sponsorer kunne mange sportsklubber ikke overleve, og mange kulturaktiviteter kunne ikke gennemføres. Derfor er vi forbrugere overvejende positivt stemt over for sponsorer, og det er selvfølgelig netop denne følelse, sponsorerne gerne vil have forbundet med deres navn via et sponsorat. Men flere og flere sponsorer vil ikke ”nøjes” med at vurdere værdien af deres sponsorat ud fra mængden af eksponering, hospitality og goodwill. De tror, de har købt sig retten til at blande sig i alt muligt – endda i fuld offentlighed. Og så bliver offentlighedens sympati vendt til antipati, og sponsor scorer et ordentligt selvmål. Det kan f.eks. godt være, at Kasi Jesper er en rigtig dygtig forretningsmand, men det er altså for os udenforstående tvivlsomt, om han skulle have en sådan indsigt i fodbold, at han i en uendelighed kan tillade sig at kommentere Brøndbys træneres og spilleres præstation på banen i fuld offentlighed. Hans produkter kommer i hvert fald ikke til at ligge under mit juletræ i år! Jeg kan også undre mig over, hvad den største sponsor i Randers FC forventer at få ud af at sætte navn på tre spillere, der ikke har præsteret godt nok for klubben i denne sæson. De fleste virksomheder ville tage en snak om eventuel manglende indsats og motivation bag lukkede døre, og det gør de nok også klogt i. Det værste eksempel er dog Viborg HK, hvor to sponsorer har trukket sig i protest mod, at et par af spillerne stiller op til byrådsvalg for Socialdemokratiet. Det er svært nok at få unge kvinder til at stille op til offentligt embede i forvejen. Når en sponsor reagerer på den måde, opfattes det i offentligheden som dybt usympatisk. Der er tale om et kommunikationsmæssigt selvmål af rang, og enhver goodwill bygget op af sponsorat og andre aktiviteter er væk med et slag. Det er selvfølgelig fuldstændig legitimt for en sponsor at vurdere, om man får værdi for sit sponsorat. Det er også legitimt at trække sig, hvis det ikke er tilfældet. Men når jeg køber en liter mælk i Bilka, forventer jeg da ikke, at det giver mig ret til at blande mig i ledelsen af virksomheden. FCK og Flemming Østergaard ved, hvad det handler om. Er der nogen, der kan huske, hvornår der har været vrøvl med sponsorerne i FCK? Sponsorerne bliver kun, hvis de får mere, end de giver, og det lægger klubben sig så i selen for skal ske. Deres største sponsor er Carlsberg, og de har i mere end 20 år som sponsor for det danske fodboldlandshold og senere en række storklubber (f.eks. Liverpool) aldrig eller yderst sjældent kommenteret på de sportslige forhold i de klubber, de har været involveret i. Men de er lykkedes med at gøre Carlsberg til ”Part of the Game”, så de i dag står som en særdeles velanskrevet virksomhed hos rigtig mange fodboldfans i mange lande – og det skaber loyalitet, når der skal købes øl. Sådan kan og skal det gøres! |
Jeg forstår godt hvis der sidder sponsorer rundt omkring i landet og er mindre tilfreds med situationen i Brøndby i øjeblikket! Det er vi flere der er! Og jeg synes det er fair at man ytrer sig omkring sin utilfredshed! Selvfølgelig kan man som sponser ikke forlange at have indflydelse på hvordan en virksomhed drives, det er noget man klarer i bestyrelsen. Men som en hver anden fan, synes jeg at Kasi-Jesper er i sin ret til at ytre sin utilfredshed og manglende forståelse for, hvorfor man fx vælger at fyrer Hermann Haraldsson! Ytringerne kommer fordi det ikke kører i Brøndby. Brøndby har en klar målsætning om at vil være Skandinaviens bedste hold, men hvis man ikke engang kan være landets bedste, så er målsætningen langt fra nået. Og det er netop klubbens præstationer der bruges til at udmåle værdien!
At man i Randes som sponsor direkte sætter navne på spillere synes jeg måske også er lidt forkert, og at trække sig, som i Viborg, fordi spillere har en anden politisk holdning kan jeg ikke forstå, men ønsker man ikke at associeres med klubben eller spillere, så kan man jo trække sig, som de har valgt at gøre.
Situationen i FCK er anderledes end den er i Brøndby. P.t. er der ikke noget at brokke sig over i FCK, fordi det sportsligt går godt. Men hvis FCK to sæsoner i træk ligger og roder rundt i midten af tabellen, så skal der nok være nogen der råber op.
Jeg synes ikke at man kan sammenligne en sponsor som Carlsberg og Kasi Groups sponsorat i Brøndby! Carlsberg er en multinational koncern. Kasi Group er en familievirksomhed som har valgt at støtte op, om en klub, for hvis deres hjerte brænder, hvorimod jeg tvivler på at Carlsbergs ”hjerte”, og den ansvarshavende for sponsorater, brænder mere for FCK, OB og Liverpool end at det er et fantastisk udstillingsvindue og en god forretning! Carlsberg er udelukkende med i gamet for pengenes skyld, Kasi-Jepser har et forhold til klubben og brænder for at være med til at gøre den bedre.
Alt i alt, synes jeg at det er fair at man ytrer sig, når man ikke er tilfreds med noget som man brænder for eller er involveret i. Selvfølgelig giver indkøb af en liter mælk i Bilka ikke nogen ret til at blande sig i, eller få indflydelse på, hvordan forretningen drives, men man kan da godt ytre sig om at man ikke er tilfreds med at Arla, som producerer mælken, ikke behandler køer ordentligt, eller at Bilkas kassedamer altid er så sure. For vi plejer da nok at kunne brokke os!!
Nu kender jeg jo mest til håndbold. Men når jeg sidder blandt sponsorerne til kampene, oplever jeg, at de alle har en mening om, hvad træneren skulle have gjort, og hvad spillerne burde have præsteret: “Jamen, de skal bare holde fokus i 2 x 30 min om ugen – det må man da kunne forlange”.
Hehe
Jeg tror, at forskellen på sponsorer som Kasi-Jesper fra Brøndby og Peter Halvorden fra Essex Invest i Randers og så Carlsberg er, at Carlesbergs sponsorat er ren forretning. De har kalkuleret den eksponering og den goodwill de får, og den betaler de så for. Går det dårligt for holdet, betaler de mindre næste gang – eller måske er betalingen af sponoratet direkte linket til resultaterne.
Kasi Group og Essex Invest er sponsorer, fordi de godt kan li’ fodbold og den personlige opmærksomhed, som de får. De har ikke sponsoraterne primært fordi det styrker deres virksomheders salg om image. Deres ytringer i pressen påvirker så heller ikke deres forretninger nævneværdigt, men de bliver personligt profileret.
Der er altså tale om en blanding af kærlighed til sportsgrenen og måske klubbens opland – og narcissisme.
Jeg er enig i, at den fornuftige sponsor, som sponsorer en klub af forretningsmæssige årsager, bør holde lav profil i pressen og ikke blande sig i klubbens sportslige dispositioner – bortset fra tilfælde, hvor klubbben eller spillerne gør noget, som kan skade sponsorens forretning.
Således kan det være relevant, at sponsoren siger fra i pressen, hvis spillerne tages i dopingkontrollen eller hvis de på anden måde opfører sig uetisk.
Men det er der jo ikke tale om i Brøndy eller Randers FC.