Hold snitterne fra mit netværk
Jeg ved ikke, om det er nyeste mode på jobsøgningskurser at bilde de jobsøgende ind, at de skal snige sig ind i andre menneskers netværk, selv om de overhovedet ikke kender hinanden.
Siden nytår har jeg modtaget en del LinkedIn anmodninger, som jeg har undret mig over. Først med en vis forsigtighed – tænk hvis nu jeg kendte vedkommende, men havde glemt det. Så jeg har høfligt skrevet tilbage, om vi kender hinanden. Så har svaret været – bl.a. fra en mig ubekendt dame fra Fyn – at vi godt nok ikke kender hinanden, men at jeg måske ville hjælpe hende med at finde hende et job i mit netværk.
Hvad er sandsynligheden for, at jeg vil hjælpe en person, jeg overhovedet ikke kender og derfor ikke på nogen måde kan stå inde for, med at få adgang til mit netværk? Det er ikke netværk – det er spam.
Et netværk er et fantastisk aktiv, men det kræver gensidig respekt. I går blev jeg kontaktet af en person i mit netværk. Han har en dygtig bekendt – en tidligere kunde – som uden egen skyld er blevet afskediget p.g.a. stillingsbortfald. Om jeg ville tage en snak med ham? Ja, det vil jeg meget gerne. For her bliver jeg kontaktet af en person, jeg stoler på. Og han introducerer så en person, jeg ikke kender, men som jeg er interesseret i at komme til at kende, fordi min bekendt kan stå inde for ham. Sådan er netværk – det er ikke spam.
Hvis et netværk skal fungere, kræver det gensidig tillid mellem medlemmerne. Man gør hinanden tjenester, fordi man kan stå inde for hinanden. Og det kræver altså et vist kendskab til hinanden.
Derfor deler jeg meget gerne mit netværk med enhver, jeg har arbejdet sammen med, læst sammen med, fisket sammen med, gået på jagt sammen med eller mødt ved en eller anden lejlighed. Hvis vi har talt så meget sammen, at der er skabt gensidig tillid.
Men hold snitterne fra mit netværk, indtil jeg kender dig så godt, at jeg kan stå inde for dig. Og det gælder ikke blot jobsøgende. Det gælder også håbefulde leverandører, potentielle samarbejds¬partnere og mange andre!
Please!
Så er du også typen, der ved en reception står alene i et hjørne, og kigger ned i din smartphone, uden at skabe kontakt til mennesker der er nye for dig. Typen som ikke er at finde i telefonbogen (tænkt hvis en helt fremmede ringede dig op). Og typen som slet ikke er interesseret i, at skabe omtale (indlæg, blogs osv) for at skabe opmærksomhed på dig selv (branding) og dit firma/dine ydelser (markedsføring) ?
Vi netværker alle forskelligt, og din holdning er du slet ikke alene om.
Mit råd til dig ville være, at se henvendelser som en styrkelse af dit netværk.
Hvis du kun omgiver dig med personer du kender – måske endda kender godt – så begrænses dit udsyn. Hvor kommer din inspiration fra ? hvem udfordre dig ?
Og enhver henvendelse kan jo også ses som et muligt salg…..
Selv helt åbenlyse salgs-henvendelser prøver jeg at vende om – se om der er noget vi gensidigt kan bruge hinanden til. Og ved du hvad……det virker for mig.
Jeg får selv mange henvendelser omkring jobs, og beskeden er, a jeg hjertes gerne holder øjne og øre åbne, men absolut ikke kan garantere noget. Men jeg har indenfor de sidste 2 måneder ansat 3 personer – alle igennem Linkedin, idet jeg fandt dem spændende, kvalificerede og derfor tog en samtale med dem.
Men du har din måde at gøre det på – og det respekterer jeg.
Jeg kan undre mig over dem, som ikke ønsker at linke, men alligevel har deres profil åben for alle henvendelser (tjek din egen).
Men hvis du kun vil bruge Linkedin med hjemmestrikket filter på, så vil min anbefaling bare være, at ignorere de henvendelser du får. Ingen er gjort for, at skade dig eller såre dig – det vil jeg mene med sikkerhed.
Eller de som forventer å få dele ditt nettverk, men har satt sitt Linkedin-kontaktliste til hemmelig.