Torsdag inden SPOT-festival blev skudt i gang, var der SPOT Interactive Conference på Godsbanen (SPIT). Alle kunne deltage i konferencen mod betaling, men arrangementet var især rettet mod virksomheder og marketingsfolk. Jeg var så heldig at komme med på et afbud, så jeg hoppede straks på cyklen og kørte mod Godsbanen.
Jeg vågnede på årets første dag med et aftryk på kinden af min søns Buzz Lightyear. Legetøjssuperhelte kan selvfølgelig også trænge til søvn, men at de ville sove i smørhullet, kom nu bag på mig. Buzz fik lov at indlede 2013 og nu også årets første blogindlæg.
De færreste har noget imod at mindske affaldsmængderne og derved forbedre vores miljø. Derfor er det sådan set også naturligt, at man i mange år har overvejet en reklameafgift på de tryksager, de fleste af os får smidt ned i vores nyopsatte postkasse ude ved vejen. Samfundet har brug for skatteindtægter, og så er det jo en god idé at beskatte en genstand, man gerne vil have mindre af. Så nu skal der hentes 400 mill. kr. på en reklameafgift.
Tanken med dette blogindlæg var at skrive et klogt og skarpt indlæg om den omsiggribende ten-dens til, at kloge hoveder i vores branche argumenterer mere om mere for at lade forbrugerne selv formidle reklamerne til andre forbrugere. Vi skal ikke længere bruge penge på medieindrykninger og forstyrre forbrugerne uønsket, lyder synspunktet. Vi skal i stedet involvere forbrugerne i vores budskaber på en måde, så de selv ønsker at blive en del af budskabet og formidle det videre.