En anden slags friværdi

Jeg har en teenagesøn (anno 1994), der er ved at være højere end mig. Hans hænder er allerede større end mine, og at dømme ud fra hans forbrug af deodorant, hans heftige humørudbrud og de vildt blomstrende bumser i hans pande er der væsentligt mere kog i hans hormoner, end der er i mine. Det ser dog ud til, at tingene så småt er ved at udligne sig og snart finder et mere balanceret leje.

“Lidt flere hurra-ord til bord 4, tak!”

Jeg har en mærkesag:

At tale ned til folk!
Jeg er imod det.

Berøringsangst

Mangen en skribent har indledt en klumme med at rette et nostalgisk og ofte rosenrødt tilbageblik mod en svunden tid, før verden gik af lave, og sæderne forfaldt – til hvad det nu end er, sæder forfalder til. Dette bliver ingen undtagelse.