Forbud mod interne e-mails
I går læste jeg en artikel på epn.dk (http://epn.dk/teknologi2/computer/article2745851.ece). Den handler om indflydelsen som mails har på vores arbejdsdag og produktivitet. Den omtalte virksomhed havde i januar forbudt de ansatte at sende interne e-mails. I stedet blev brugt en chat-platform, hvor beskeder blev mere projekt-orienteret. Jeg synes egentligt godt om ideen med at skære ned på interne mails, for de kan tit være forstyrrende og tage unødig tid. På den anden side, vil jeg heller ikke kunne undvære dem. Hvis jeg i stedet skulle forlade min plads for at give en besked, ville jeg bruge endnu mere tid på at gå frem og tilbage. Anvendelsen af en chat-platform vil jo heller ikke gøre beskeder hurtigere, de skal stadig skrives og læses. Jeg kan godt følge, at det kan blive mere overskueligt at have alle beskeder vedr. et projekt samlet på en platform, men jeg har min tvivl, om det kan gør så stor en forskel, og det vil jo forudsætte, at man har en sådan platform til rådighed.

