Hvem er good guys, og hvem er bad guys?

Kommunikationsfolk får ofte skyld for lidt af hvert. Rollen som de slemme skurke med anløben moral, udelukkende med fokus på kommercielle interesser, er vores. Ikke mindst visse journalister skyder gerne med skarpt fra moralens højborg, hvor de på skift pudser glorien og afstiver forargelsen. De kalder sig vagthunde, den fjerde statsmagt eller andet i samme selvhøjtidelige kategori.
Men af og til klinger det hele lidt hult… Et af de senere eksempler er drukneulykken ved Præstø, hvor Rigshospitalet fortalte, hvordan de måtte kæmpe lige så meget for at holde journalister og fotografer væk fra de livløse børn som for at redde børnenes liv.

Hjulene på cyklen drejer rundt, rundt, rundt!

Det er ingen hemmelighed, at cykelfremmende tiltag har en plads i både Aros Kommunikations hjerte og kundekartotek, og det har jeg set mange eksempler på, siden jeg startede i praktik for fire måneder siden. Selv om alle ikke er lige udøvende på cyklen, er alle grebet af interessen for at gøre det endnu lettere og mere attraktivt for danskerne at cykle. Og jeg har ikke undgået at blive smittet af entusiasmen. Som studerende i Aarhus er jeg vant til at se byen fra min godt polstrede mormorcykel, og jeg nyder de helt åbenlyse fordele ved transportformen: den er gratis, hurtig og med indbygget motion (og så nævner jeg ikke noget om, at jeg efter fire år i byen stadig ikke har fået købt det regntøj, jeg periodevis i høj grad mangler). Derfor har det også givet god mening for mig at arbejde med på de mange holdningsbearbejdende cykelkampagner, som Aros efterhånden står bag.

Konsekvens, endelig!

Vi kender det alle sammen. Store planer og visioner om hvad der skal ske og gøres. Nogle ting bliver ført ud i livet, men mange ting bliver ofte kun ved den gode ide.

Hvilken “informations-verden” har du adgang til?

Her på Aros Kommunikation holder vi mandagsmorgenmøder, og idag havde vi besøg af iProspect, der kom for at holde et mini-oplæg for os om adwordskampagner, SEO og nyheder på det digitale marked. Det gav anledning til lidt eftertænksomhed hos undertegnede (tro det eller la’ vær’), da et emne som personalized search bl.a. var på banen… For hvis google tilpasser vores søgeresultater efter vores tidligere søgninger, hvordan undgår man så helt at indsnævre sin horisont?

Better now?

I disse velgørende tider er der nogen, der har fået en lys idé. På betternow.org kan man oprette sin egen personlige indsamling og støtte velgørende organisationer. Mange af dem, der har startet en indsamling, sætter fokus på en bestemt aktivitet – det kan være et maraton løb, adventure race, synkron svømning osv. Det kan også være måden, de gør tingene på, der sætter fokus på deres indsamling fx Jonas Juhler Hansen, der har tænkt sig at løbe Copenhagen Marathon i en pandadragt.