Praktikant i stilhed og storm

De første uger hos Aros Kommunikation gik svimlende hurtigt. Der var nok af nye indtryk at suge til sig, ligesom arbejdsopgaverne landede på mit skrivebord i en lind strøm. Min hjerne og mine hænder var i gang hele dagen, og når jeg kom hjem om aftenen, var jeg godt nok træt men også meget tilfreds. Der var med andre ord fuld fart udover stepperne.

Birthe Rønn er kult

Så blev integrationsministeren fyret. Ærgerligt. Det var vel lige før hun opnåede kultstatus med sin fuldstændig utilpassede opførsel. De fleste politikere i dag er helt forudsigelige. Prototypen på en god dansk politiker er en person med god uddannelse, godt udseende, godt skåret for tungebåndet og med meget meget få overraskelser. Velskolede kommunikatører som med assistance fra dygtige kommunikationsfolk (de såkaldte spindoktorer), holder sig midt på stien og ikke siger noget uforudset, eller noget som kan bryde partilinjen eller støde vælgerne , som man har styr på via meningsmålinger og fokusgruppesamtaler.

Tanker hos en praktikant

At være i praktik hos Aros Kommunikation:

At lære, at skrive, at lytte, at mødes, at grine, at gøre, at læse, at spise kage, at turde, at hviske, at huske, at ville, at måtte, at glemme, at spørge, at nynne, at føle, at ønske, at opleve, at tvivle, at undres, at se, at synes, at vide, at have, at få, at prøve

Jeg – en kø

Til det, der for nogen kunne lyde som det mest dræbende kedelige arrangement (med det længste navn) – Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalgs Årsmøde 2011 – havde vi andre til gengæld flere af de udskældte aha-oplevelser. Og dem vil vi gerne dele.