Forbud mod interne e-mails

I går læste jeg en artikel på epn.dk (http://epn.dk/teknologi2/computer/article2745851.ece). Den handler om indflydelsen som mails har på vores arbejdsdag og produktivitet. Den omtalte virksomhed havde i januar forbudt de ansatte at sende interne e-mails. I stedet blev brugt en chat-platform, hvor beskeder blev mere projekt-orienteret. Jeg synes egentligt godt om ideen med at skære ned på interne mails, for de kan tit være forstyrrende og tage unødig tid. På den anden side, vil jeg heller ikke kunne undvære dem. Hvis jeg i stedet skulle forlade min plads for at give en besked, ville jeg bruge endnu mere tid på at gå frem og tilbage. Anvendelsen af en chat-platform vil jo heller ikke gøre beskeder hurtigere, de skal stadig skrives og læses. Jeg kan godt følge, at det kan blive mere overskueligt at have alle beskeder vedr. et projekt samlet på en platform, men jeg har min tvivl, om det kan gør så stor en forskel, og det vil jo forudsætte, at man har en sådan platform til rådighed.

Anvend QR-koder?

Nye elektroniske medier tiltrækker stor opmærksomhed, og lige nu er QR-koder i vælten.
Vi møder hele tiden kunder, der mener, at sådan en må de da også have for at være med på trenden. Men er det nu fornuftigt? Det kan man selvfølgelig ikke svare generelt på, men helt sikkert er det, at QR-koder er mere moderne end anvendelige.

Fra teori til praksis

Så er jeg endelig kommet i gang med mit praktikophold hos Aros Kommunikation, og hvor er det skønt at komme lidt væk fra skolebænken og bruge noget af alt det, jeg har lært på mit studie. Men skiftet fra skole til fuldtidsarbejde er stort, og det har været til at mærke.